Offentlige finanser

Formålet med kapitlet er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan disse udgifter anvendes, og hvordan udgifterne finansieres.

 

DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige selskaber. Offentlig forvaltning og service omfatter myndigheder og institutioner, der overvejende producerer ikke-markedsmæssige tjenester, omfordeler samfundets indkomster og formuer, og generelt søger at fremme den økonomiske udvikling.

Ikke-markedsmæssige tjenester er tjenester, der aktivt kontrolleres af de offentlige myndigheder, og som stilles gratis til rådighed for private og virksomheder. De offentlige tjenester finansieres hovedsageligt gennem skatter og afgifter. Visse offentlige tjenester, fx børnepasning, finansieres delvist gennem brugerbetaling, der dog dækker mindre end halvdelen af omkostningerne.

Offentlig forvaltning og service i Grønland omfatter tre delsektorer: Den kommunale sektor, den selvstyrede sektor og den statslige sektor. Der skelnes i den forbindelse mellem den statslige sektor i Grønland og den danske stat.

Den statslige sektor i Grønland omfatter økonomisk aktivitet på de områder, der stadig forvaltes og finansieres direkte af den danske stat. Ifølge de gældende internationale retningslinjer medtages kun udgifter, der afholdes i eller ved Grønland.

Selskaber anses som en del af den offentlige forvaltning og service, såfremt driftsudgifterne dækkes ved salg af varer og tjenester, dog mindre end 50 pct. Selskabets driftsudgifter indgår som en del af det offentlige forbrug, opdelt i aflønning af ansatte og forbrug i produktionen, mens selskabets indtægter indgår som salg af varer og tjenester. Eksempler på sådanne selskaber er KANUKOKA, Grønlands forundersøgelser (ASIAQ) og Kalaallit Nunaata Radioa (KNR).

Den offentlige del af selskabssektoren består af selskaber, der kontrolleres og/eller ejes af det offentlige, og som opererer på markedsmæssige vilkår. Her skelnes der mellem:

 

Offentlige selskabslignende virksomheder er virksomheder, der er organiseret under Selvstyret, og hvor mere end 50 pct. af de løbende driftsudgifter dækkes gennem salg af varer og tjenester. De benævnes ofte kvasiselskaber. Som eksempler på kvasiselskaber kan Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsyning og Mittarfeqarfiit - Grønlands Lufthavnsvæsen nævnes.

Offentlige selskaber ejes og/eller kontrolleres af det offentlige, fx gennem aktiemajoriteten. Disse selskaber er som regel organiseret som privatretlige enheder (typisk som aktieselskaber). Som eksempler på offentlige selskaber kan Royal Greenland A/S, KNI Pilersuisoq A/S og Tele Greenland A/S nævnes.

 

Figur 1

Den offentlige sektor, fordelt på områder

Kilde: Grønlands Statistik

 

Den offentlige sektor er i disse år underkastet store forandringer i forbindelse med strukturreformen, hvor de hidtidige 18 kommuner i 2009 blev reduceret til fire storkommuner.

 

Offentlige udgifter

Sammensætningen af de offentlige udgifter kan belyses på forskellige måder.

En realøkonomisk fordeling af udgifterne viser, at det offentlige forbrug siden 1986 har udgjort en stadig større del af de samlede udgifter. Det offentlige forbrug består mest af løn til de ansatte og varekøb i forbindelse med den produktion, der finder sted.

I 2008 udgjorde det offentlige forbrug 73 pct. af de offentlige udgifter. De løbende overførsler, først og fremmest overførsler til pensioner, arbejdsløshedsdagpenge og lignende, udgjorde samme år godt 21 pct. af de samlede udgifter.

Kapitaludgifterne, der dækker over bl.a. investeringer i skoler, hospitaler og veje, udgjorde i 2008 godt 6 pct. af de samlede udgifter.

 

Figur 2

Drifts- og kapitaludgifter i pct. af BNP

Kilde: Grønlands Statistik

 

Figur 3

Offentlige udgifter, fordelt på realøkonomiske kategorier

Kilde: Grønlands Statistik

 

Den funktionelle fordeling viser de offentlige udgifter, fordelt efter formål. I 2008 blev 58 pct. af udgifterne anvendt til de tre store områder, undervisning, sundhedsvæsen og social beskyttelse. Disse områder betragtes ofte som kerneydelser i et moderne velfærdssamfund.

Fordelingen af de øvrige drifts- og kapitaludgifter fremgår af Figur 4.

 

Figur 4

Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter i 2008

Kilde: Grønlands Statistik